1. Udstyr

1. Udstyr

Du behøver ikke ret meget udstyr for at gå i gang med geocaching.

  • En smartphone med internetforbindelse, eller anden GPS-modtager
  • Et par gode vandresko eller -støvler
  • En kuglepen eller filtpen.

….og så er du og familien klar til at tage ud og finde cacher.

SmartPhone vs. håndholdt GPS-modtager

Når vi skal finde en geocache får du et sæt GPS-koordinater hvor du skal starte at lede efter cachen og en beskrivelse af cachen du skal gå efter. Du skal derfor have en GPS-modtager, der kan vise dig vej til cachen. I dag indeholder de fleste smartphones en GPS-modtager og der findes mange geocaching “apps”, der kan gøre ens smartphone i stand til at kunne bruges til at finde geocaches.
Smartphones er det nemmeste at komme i gang med, men husk altid at det kan blive dyrt at tabe/ødelægge sin nye telefon og at de ikke ret godt kan tåle fugt, støv og slag. Da geocaching foregår i al slags vejr, er de i altså ikke så velegnet som en rigtig håndholdt GPS-modtager. Er du i tvivl om geocaching er noget for dig, så brug din smartphone til at prøve det af på en sommerdag med godt vejr, og hav ALTID et stødsikkert cover på telefonen. Jeg kender ikke nogen garvede geocachere som ikke mindst en gang har ødelagt sin telefon på en geotur.

Links:

Er geocaching noget du vil fortsætte med, anbefales det, at du anskaffer dig en GPS-modtager, der er beregnet til det. De kan tåle fugt og at blive tabt i en mudderpøl – for det kan ske.
Der findes mange forskellige mærker af håndholdte GPS-modtagere, der er velegnet til geocaching, men stort set alle geocachere i Danmark bruger en af modellerne fra Garmin.

Garmin Foretrex GPS Garmin Etrex GPS Garmin GPSMAP 60 GPS Garmin GPSMAP 7x GPS Garmin Astro GPS Garmin Dakota GPS Garmin Oregon GPS Garmin Montana GPS

Så længe en GPS-modtager kan give dig retningen og afstanden til en cache, kan du bruge den til geocaching – og det kan alle modeller. Derudover får du andre mere eller mindre nyttige funktioner i GPS-modtagerne, jo større og dyrere model, du vælger. Det kan f.eks. være et indbygget elektronisk kompas, farveskærm, touchskærm, kamera osv. Hvor mange af disse ekstra ting, du har behov for og hvor meget du vil ofre på en GPS-modtager, er op til dig selv at vurdere. Du kan som nævnt finde cacher med alle modeller.

Du kan finde en sammenligning af de forskellige modeller og en vejledning i at købe en GPS til geocaching på Geo-Wiki´en.

Andet udstyr

Når GPS-modtageren er anskaffet kan man overveje, hvad man ellers kan få brug for på sine ture – alt efter hvor de går hen. Mange geocachere har rygsækken fulde af gadgets og outdoor-udstyr, men det er igen smag og behag.

Her er en lille liste til inspiration:

  • Bytteting (forklares senere i kurset)
  • Vandresko eller -støvler
  • Tørre sokker
  • Ekstra batterier til GPS-modtageren
  • Handsker
  • Drikkevand
  • Førstehjælpssæt med plaster osv.
  • Kompas
  • Mobiltelefon
  • Ekstra blyant, filtpen eller kuglepen.

Inden vi er helt klar til at tage afsted, skal vi dog lige finde ud af, hvad det er vi skal ud at lede efter – hvad en cache er for noget.
Det handler næste del af kurset om – og det finder du HER.