4. Hvor finder jeg cacherne?

4.  Hvor finder jeg cacherne?

Der findes tusindevis af cacher i alle typer og størrelser over hele verden.
Disse er registreret på det internationale geocaching-site: www.geocaching.com og man skal være oprettet som bruger på dette site, for at kunne se visse oplysninger, bl.a. koordinatsættet, for cacherne. Det ser vi på i næste del af kurset.

Her i Danmark har vi et fantastisk godt kort, der viser hvor cacherne er placeret på www.geocaching.com/map/.

Alle cacher i Danmark
Cacher i Danmark pr.  Oktober 2018

Ved hjælp af kortet kan du zoome ind på det område, du befinder dig i – og se hvor i området, der er placeret cacher. Når du er zoomet helt ind, kan du se på ikonerne, hvilken cachetyper det drejer sig om og klikker du på ikonerne kan du få yderligere oplysninger og et link til cachebeskrivelsen på www.geocaching.com.

Kortudsnit

Et udsnit af et område med både traditionelle-caches (Grønne), multi-caches (Orange) og mysterycacher (Blå med ?-tegn), Wherigo (Blå med pil), Webcam-cache (lysblå med kamera) og Mystery caches man klar løst (Blå med puslebrik)

Kort info om cache på kort.
Klik på et af ikonerne og få yderligere
oplysninger om cachen.

De oplysninger du ser, når du klikker på et af ikonerne på kortet, er taget fra cachens registrering på www.geocaching.com. Alle cacher er udstyret med et unikt id, der altid starter med “GC” og er efterfulgt af nogle tal og bogstaver. I ovenstående eksempel er det “GCJ7AZ”. Klik på dette id på kortet, for at komme videre til beskrivelsen af cachen på www.geocaching.com.

For at kunne se den fulde beskrivelse, skal du være oprettet som bruger.

Nu er vi i gang, så lad og kigge lidt på de forskellige typer caches, som du også kan se ikoner på herover, så det ser vi på i næste afsnit af dette lille kursus, som du finder HER.