3. Registrering på geocaching.com

3. Registrering på geocaching.com

For at kunne se alle informationer om cacherne, der er placeret rundt omkring, er du nødt til at være registreret på geocaching’s internationale hovedsite – www.geocaching.com men bare roligt, det er gratis at komme igang.

Forsiden på www.geocaching.com ser således ud

Geocaching.com forside

Øverst til højre på skærmbilledet er flere knapper, hvor du kan vælge at logge på eller registrere dig som ny bruger.

Klik på “Tilmeld dig”-knappen og du kommer videre til en side, hvor du kan vælge om du vil bruge dit Facebook-login eller selv vil bruge din e-mail og et kodeord til at logge.

Brugernavn

Feltet brugernavn er forholdsvist vigtigt, for dette vil fremover være det Alias som du kan kalde dig selv, familie eller dit Team når i fremover logger caches.

Brugernavnet skal være på mellem 2 og 20 tegn. Tænk dig godt om og vælg et navn, der repræsenterer dig og/eller din familie godt. Mange familier vælger noget med “Team xxx”, hvor “xxx” kan være efternavn, mellemnavn eller bare et sjovt navn. Det er muligt at ændre navnet senere, men det er meget besværligt, så vælg et godt navn fra starten.

Adgangskode
Som alle andre kodeord skal det være nemt at huske, men svært at gætte.

E-mail Address (primær e-mailadresse)
Der vil blive sendt en mail til denne adresse med et link, du skal klikke på, for at aktivere brugerkontoen.

Re-Enter E-mail Address (skriv emailadressen igen)
Du skal skrive din emailadresse igen – for at sikre mod at der er skrevet forkert.

Modtag tips og opdateringer fra Geocaching:
Dette er for at GeoCaching.com må sende dig nyheder som kommer ca. 1 gang om måneden.

[ Næste ]

Når du har trykket på næste

Basic (GRATIS) og Premium (30€/år).

Der er en lang række fordele ved at være premium-medlem. Blandt andet er nogle cacher forbeholdt disse medlemmer, men hvis du først vil se om geocaching er noget for dig, er et Basic-medlemsskab helt fint, hvor man kan starte med alle begynder caches. Du kan altid opgradere til Premium, når behovet er der – mren bliver du bidt af det, så er det hver en EURO-værd. (Et lille fif – hvis du kan komme til at betale i dollars, så koster det også 30$ om året, og du sparer altså ca. 50,- om året i forhold til EURO)

Prøv nu at finde en cache ved hjælp af https://www.geocaching.com/play, klik på ikonet for at få informationerne om cachen og klik så på waypoint-navnet (det der starter med “GC”). Du bliver nu ført videre til cachens side på www.geocaching.com og du skulle gerne kunne se hele cachebeskrivelsen og koordinaterne, hvor cachen er placeret.

Nu har vi fundet udstyret vi skal bruge. Vi har fundet ud af, hvad en cache er, så vi ved, hvad vi skal ud og lede efter – og vi har fundet ud af, hvor cacherne er placeret i Danmark ved hjælp af kortet og det nye brugernavn på www.geocaching.com.

Nu skal vi så have sorteret i de mange cacher der findes, så vi kun tager på tur efter de bedste klassiske cacher.

Det handler næste del af kurset om og det finder du HER.