Kursus i geocaching

Kursus i klassisk geocaching

Overalt i verden er der placeret tusindevis af “skatte” – kaldet “cacher” (udtales “kasjer”). I klassisk geocaching er disse cacher placeret på steder, hvor der er smukt, interessant eller hvor det er en oplevelse i sig selv at tage turen til stedet.

Det er typisk lokale geocachere, der placerer cacherne og man har derfor en unik mulighed for at komme steder, kun de lokale kender til. Man hører ofte folk udtale, at “her ville de aldrig være kommet, hvis det ikke var for geocaching”.

Klassisk geocaching er velegnet både for far eller mor, der trænger til lidt motion, frisk luft og tid til sig selv og til børnefamilier, der har lyst til en dag sammen i spændende, smukke eller interessante omgivelser.

Man skal dog bruge god tid på at planlægge sine ture, da der i de senere år er blevet en placeret en del cacher med det formål, at der kan findes mange cacher på kort tid – af hensyn til statistikker. Disse er ofte placeret tæt på hinanden, på uinteressante steder og har intet med klassisk geocaching at gøre. I løbet af kurset vil der komme tips til, hvordan du undgår disse cacher.

Kurset fører dig igennem de vigtigste ting, der sikrer dig at du kommer rigtigt i gang med geocaching. Det er derfor vigtigt at du læser alle dele godt igennem.

Første del af kurset handler om, hvilket udstyr du har behov for.

Det finder du HER.